OM

Sådan bliver mine malerier til

Jeg arbejder med acrylmaling og farvekridt og finder min inspiration med udgangspunkt i mine følelser.


Jeg starter med at grunde maleriet og bygger derefter op lag for lag. Lagene kan består af acrylfugemasse, silkestof, silkepapir og farver af kunstnerkvalitet. Processen afsluttes med farvekridt og til sidst får hele maleriet en behandling med enten en klar- eller mat lak alt efter det udtryk jeg ønsker maleriet skal have.

Lidt om mig

Da jeg var 9 år fik jeg de første lærreder og farver af min far. Maleriet udviklede sig gradvist gennem årene og er nu en stor del af mit liv.


Min første udstilling var i 1983 for COWI i deres lokaler. Jeg har gennem årene holdt mange udstillinger hos kunstforeninger, virksomheder og gallerier.


Jeg har undervist på kunstskolen SPECTRA og været medejer af Galleri SPECTRA.


Jeg er uddannet tegneterapeut i 1990 og tilbyder tegneterapi i grupper og intuitiv maling.


Efter min overbevisning kan selv den mest negative tanke vendes og bearbejdes ved hjælp af farverne og derved blive til noget konstruktivt og livsbekræftende.



Åbent hus i mit hjem påsken 2014

Her kan du se YouTube-udgaven af programmet "Susan åbner op for kunsten":


Her viser jeg både mine ældre og nye malerier frem. Udstillingen foregår i mit private hjem, hvor alle rum er inddraget.


Udsendelsen er lavet af TVdot FYN.

.